Nyhedsbrev fra Roskilde Domkirke !

Et år i isolation

Af sognepræst Maria Harms 

Martin Luther sad et år på borgen Wartburg. 

Med sine reformatoriske tanker havde Luther udfordret den katolske kirke og blev bandlyst. Han havde derfor ikke krav på en verdslig retssag og enhver måtte slå ham ihjel.  Hans velgører fyrsten Frederik den Vise fingerede hans bortførelse i 1521 og bragte ham til borgen Wartburg, hvor han tilbragte et år. 

Den tysk-romerske kejser, Karl den Femte, i hvis rige Luther levede, var også konge over Napoli og Sicilien. Han var endvidere konge over Spanien og dermed over de spanske besiddelser i Amerika. For Luther har det været sådan, at den halve verden var en trussel mod ham og kunne bringe hans død. 

Det kunne måske godt lyde bekendt for os.

Der er gået et år, hvor hele verden har været påvirket.  Fra det storslående New Zealand til det forunderlige Japan. Fra Ruslands ismasser til Californiens stillehavsbølger. Fra de største kæmpebyer i Østen til de mindste samfund i de sydamerikanske regnskove. Fra Nordkap til Kap det Gode Håb, fra Skagen til Gedser. 

Der er intet sted, ingen mennesker, som ikke er blevet påvirket af coronaen. Mennesker har fået deres liv begrænset på utallige måder. De har frygtet undergang i form af tab af en de holdt af, sygdom hos dem selv, økonomisk ruin eller arbejdsløshed.

 

Hvordan da holde modet oppe? 

Luther holdt modet oppe på to måder: 

For det første: Han havde fået en gave fra Gud. På bordet på Wartburg kan man stadig se, at han har indridset i træet ”Baptimus sum”, det er latin for ”jeg er døbt”.  Der var for ham en trøst at sige til sig selv: Jeg behøver ikke afprøve min tro så meget, tænke over om jeg nu tror helt rigtigt, helt stærkt og helt overbevisende. Gud har jo givet sig selv til mig i dåben. Jeg kan derfor være tryg i mit forhold til Gud.

For det andet: Han havde en opgave over for sine medmennesker. At bringe det reformatoriske budskab om Guds nåde, som han selv var kommet til at tro på, til andre mennesker. Det var det han gjorde, da han brugte året på Wartburg til at oversætte biblen til tysk, så også de, der ikke læste latin, fik adgang til den. Det var det han gjorde, da han på Wartburg skrev prædikener og salmer på tysk, for at enhver skulle have adgang til dem og kunne modtage det kristne budskab.

Han havde altså både trøst i sin tro og noget at gøre for sine medmennesker. 

Det er ikke så dårligt et forbillede at have.

Hvad er din gave fra Gud og din opgave over for andre?

Kilde:

https://roskildedomkirke.dk/fileadmin/user_upload/filarkiv/Nyhedsbrev/2021/09_0303-1003_2021_NYHEDSBREV.pdf