Salmernes Bog 61 & 62 !

For korlederen. Til strengespil. Af David.

Hør min klage, Gud,

lyt til min bøn!

Fra jordens ende

råber jeg til dig,

når jeg føler afmagt.

Du skal føre mig op på den klippe,

der er for høj for mig.

For du er min tilflugt,

et fæstningstårn mod fjenden.

Jeg vil være gæst i dit telt for evigt,

jeg vil søge tilflugt i ly af dine vinger.

For du, Gud, hører mine løfter

og giver arveret til dem, der frygter dit navn.

Du føjer dage til kongens dage,

hans år skal vare i slægt efter slægt.

Han skal trone evigt for Guds ansigt,

godhed og troskab skal beskytte ham.

Da vil jeg lovsynge dit navn til evig tid

og indfri mine løfter dag efter dag.

For korlederen. Efter Jedutun. Salme af David.

Kun hos Gud finder min sjæl ro,

fra ham kommer min frelse.

Kun han er min klippe og min frelse,

min borg, så jeg ikke vakler.

Hvor længe vil I storme mod et menneske

– I er alle sammen mordere –

som mod en hældende væg,

en faldefærdig mur?

De planlægger kun svig,

de bruger løgn for at lede på afveje,

med munden velsigner de,

men i deres indre forbander de.

Kun hos Gud finder min sjæl ro,

for mit håb kommer fra ham.

Kun han er min klippe og min frelse,

min borg, så jeg ikke vakler.

Hos Gud er min hjælp og min ære,

min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.

Stol altid på ham, du folk,

udøs jeres hjerte for ham,

Gud er vor tilflugt.

Kun et vindpust er menneskene,

menneskebørnene er blændværk;

vægtskålen med dem hæver sig,

de er flygtigere end et vindpust.

Stol ikke på vold,

lad jer ikke blænde af rov!

Selv om rigdommen vokser,

så regn ikke med den.

Én ting har Gud sagt,

to ting har jeg hørt:

Hos Gud er der magt,

og: Hos dig, Herre, er der troskab.

For du vil gengælde enhver

efter hans gerninger.